Tilstedeværelse som nøglen
Jérémie tilbragte selv nætter på fåregræsarealer, hvor han brugte termiske kameraer til at observere interaktioner mellem ulve og flokke. ”Efter et par nætter indså jeg hurtigt, hvor udmattende dette arbejde kan være,” siger han. Sammen med andre udviklede han ideen om at oprette et frivilligt netværk, der kunne skiftes til at stå vagt om natten.
I dag er hundredvis af mennesker involveret i OPPAL. De kommer fra meget forskellige samfundslag: studerende, pensionister, naturelskere, folk fra byer og bjergområder. Det, der forener dem, er en vilje til at tage ansvar. ”Man ved, hvorfor man er der – og man ser straks den effekt, ens tilstedeværelse har,” siger en frivillig.
Ingen to nætter er ens. Nogle forløber roligt, mens andre kræver konstant årvågenhed. Holdene arbejder parvis, patruljerer regelmæssigt græsgange og observerer dyrene. ”Med termiske kameraer opdager man en helt ny verden. Selv en stille nat bliver pludselig fascinerende,” forklarer en frivillig. Mørket ændrer opfattelsen. ”Om natten ser man mindre, men man stoler meget mere på sine andre sanser. Man er langt mere opmærksom på lyde og bevægelser.”
Ansvaret bliver håndgribeligt. Hver eneste bevægelse i flokken, hver eneste lyd fra skoven kan blive relevant. Kommunikation og tillid inden for holdene er afgørende. Og nogle gange ændrer situationen sig på få sekunder.
Det er her, kraftige lamper kommer ind i billedet. Lys er ikke længere kun et redskab til orientering – det bliver et operationelt redskab. Under såkaldte »skræmmeaktioner« anvendes målrettede afskrækkelsesforanstaltninger med lys, lyd og bevægelse for at holde ulvene på afstand.
