NI SØVNLØSE NÆTTER – TVÆRS OVER USA PÅ CYKEL

Natten har sænket sig over Kansas’ endeløse sletter. En smal lysstråle skærer gennem mørket. En ensom cyklist tramper videre, ansigtet præget af udmattelse, benene arbejder som et urværk. Lukas Kaufmann har cyklet i næsten en uge – med minimalt søvn og kun korte pauser. Hans verden er reduceret til en smal asfaltstribe foran ham. Hvert tråd bringer ham tættere på målstregen – og dybere ind i kampen mod sine egne grænser.

4.800 kilometer. Mere 48.000 meter i stigning. En rejse tværs gennem USA, fra Stillehavet til Atlanterhavet. Race Across America (RAAM) regnes for et af verdens mest brutale udholdenhedsløb. Ikke kun fordi løbet næsten er dobbelt så langt som den berømte Tour de France – men også fordi der ikke er etaper. Vil du vinde her, må du næsten undvære søvn. Og blot dét at gennemføre er et maraton af ren viljestyrke.

Lukas Kaufmann, 31-årig ekstrematlet fra Østrig, er en af de få, der tør tage udfordringen op. Men for ham er RAAM mere end blot et løb – det er drømmen, der blev født i teenageårene, da han så et billede i et lægehus: en cyklist i mørket. “Det billede brændte sig fast i min hukommelse,” fortæller Lukas. “Jeg vidste ikke, hvilket løb det var, men jeg vidste, at jeg en dag måtte prøve det.”

Flere år senere er det ham selv, der cykler ind i natten, med en pandelampe på hovedet. Han kæmper mod uret – men mest af alt mod sig selv.

UDHOLDENHEDENS KUNST

For at overleve RAAM er fysisk styrke kun en del af ligningen – det er den mentale styrke, der gør forskellen. Lukas forberedte sig i månedsvis. Titusindvis af træningskilometer, simuleringer af søvnmangel, træningspas, der pressede kroppen til det yderste. Han vidste, hvad der ventede: endeløse veje, brændende ørkenhede, fugtige stigninger gennem Appalacherne. Men intet kunne for alvor forberede ham på de tidspunkter, hvor følelsen om at give op, var den eneste udvej.

På fjerde nat begynder sindet at gøre oprør. Hallucinationer sniger sig ind. Skygger i vejkanten, stemmer i vinden. “Der var øjeblikke, hvor jeg ærligt talt ikke vidste, om det jeg så, var virkeligt,” fortæller han senere.

Men at give op? Det var aldrig en mulighed. “Jeg har lært, at kroppen kan klare meget mere, end vi tror. Udmattelsen er ikke problemet – det handler om, hvordan du håndterer den,” forklarer Lukas.

Han har udviklet strategier. Mentale tricks. Han tænker ikke på de 1.900 kilometer, der stadig er foran ham – kun på den næste by. Han gentager mantraer i hovedet. “Bare til næste checkpoint,” siger han til sig selv. Og igen. Og igen.

SANDHEDENS ØJEBLIK

Otte dage, 23 timer, 55 minutter. Så lang tid tager det Lukas at krydse målstregen. Han bliver nummer to – blot få timer efter vinderen. Men det er uden betydning.

“Det handlede aldrig om at vinde. Det handlede om at gennemføre,” siger Lukas. Hans ben ryster, da han stiger af cyklen. Kroppen skriger efter søvn, mad, hvile. Men et smil breder sig på hans ansigt. Han gjorde det. Drømmen blev til virkelighed.

I 2025 planlægger Lukas at vende tilbage til RAAM. Denne gang med et nyt mål: ikke blot at gennemføre – men at vinde. Og når mørket igen omslutter ham, vil han huske: det lys, han har brug for, findes allerede i ham selv.